ÅB Hundetræning

Praktisk

Ønsker du at starte på et af vores hold kan du kontakte en af vore trænere. 

Klik her: Om os – Trænere, for at se hvem du skal kontakte. 

Træning for hvalpehold (3mdr’s forløb)  400,- 

Træning øvrige hold (1 år -februar til udgangen af november) koster 400,- 

Hvor foregår træningen:

ÅB hundetræning foregår ved Årre Boldklub’s “bagerste” boldbane (den røde prik herunder).

Det er muligt at køre ind og holde på banen via Vardevej – MEN KUN hvis banen er tør, ellers skal der holdes ude på Vardevej. Alternativ kan der holdes på P-pladsen ved klubhuset (den gule prik) og så gå langs banerne derned.

Ofte stillede spørgsmål?

Hvad skal jeg have med til første træning?

  • Første gang du kommer til træning, vil vi gerne have du medbringer hundens vaccinationsattest (hunden skal som min. være vaccineret inden for de sidste 2 år) samt en forsikringspolice på at din hund har den alm. lovpligtige ansvars forsikring, men også en udvidet figurant forsikring som dækker skader der måtte opstå under træning.
  • Derudover skal du medbringe en god fast line, -altså ikke en flexline!! Flexliner er gode til gåture i skoven osv. men ikke noget man bruger til træning.
  • Et fast halsbånd eller sele. Pig/kvælerhalsbånd samt “gå-pænt-sele” der strammer under hundens albuer ved træk er forbudt! Er du i tvivl så spørg om råd og vejledning af din træner.
  • Masser af gode godbidder, du bruger flere end du regner med! (læs gerne afsnittet herunder om “hvad er en god godbid”
  • Høm-høm-poser, da vi træner på boldklubbens arealer der også anvendes til anden form for sport som fx. fodbold, samler vi selvfølgeligt op efter vores hunde, og smider det i skraldespanden.
  • Praktisk tøj, hundetræning er ikke modeopvisning, så klæd jer på efter vejret.
  • Godt humør og gejst til at få en god og hyggelig træningsaften med jeres hund.

Hvad er gode guffer?

En god guf, er noget hunden syntes er værd at gøre et stykke arbejde for at få. Det er altsåikke hundes normale foder, eller tørre kedelige kiks! En god guf er som udgangspunkt noget der indeholder kød. Tænk på det som at det er “hundens løn” så det skal altså være værd at udføre et stykke arbejde for at få. Hvis vi selv fik en dårlig løn på vores arbejde gad vi nok heller ikke blive ved med at lægge sjæl i det vi skulle udføre. Guffer der anvendes til træning er noget man kun får i en træningssituation, altså der skal udføres et stykke arbejde for at få løn. Tørrede kiks og andre lidt mere “kedelige guffer” er derfor fint at anvende der hjemme til en hyggestund, men på træningspladsen skal der være noget der er lækkert at arbejde for. Herunder er listet et par forslag op til ideer til gode guffer:

  • Frikadeller/fiskefrikadeller der er skåret i små stykker
  • Pølser der er skåret i små stykker
  • Ost, har man ost i køleskabet der er ved at være for gammel, skær det dårlige fra og resten i tern, de flest hunde elsker ost.
  • Lever/hjerte der er let kogt så det er skærefast, og som er skåret i mindre stykker. Langt de fleste hunde sætter meget stor pris på indmad.
  • Kogt kyllinge/skinketern en nem og hurtig løsning, da det kan købes i supermarkedet som pizzafyld.

Prøv jer frem, kun jeres hund og fantasien sætter grænser på dette område.

© 2023 ÅB Hundetræning